Fodboldhold forsvundet

Et fodboldhold fra Ghana er forsvundet efter at have deltaget i et stævne i Århus.

12 spillere og to trænere fra den afrikanske fodboldklub Goodies FC er forsvundet efter at have deltaget i et stævne i Århus.

Det ghanesiske hold deltog i turneringen Football Festival i juli, men hverken spillere ellert trænere har brugt deres flybilletter tilbage til det vestafrikanske land. Udlændingestyrelsen anser derfor de 14 afrikanere for at være ulovlige indvandrere.

Football Festival overvejer netop nu, hvad stævnet kan gøre for at forhindre tilsvarende episoder næste år.

- Måske skal vi have en mand til at følge holdene 24 timer i døgnet, indtil de forlader Danmark, siger projektkoodinator Carsten Nielsen.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.