Fodboldbøller oftere på narko
Politiet i Århus fortæller, at fodboldfans oftere er påvirkede af narko, og at det skaber mere vold.
Fodboldbøller er stadigt oftere på hård narko.
Det fortæller lederen af politiets specialpatrulje i Århus Christian Harlev:
- Vi ser en tendens til, at der er mere amfetamin og kokain i forbindelse med fodboldkampe og også til at folk er mere påvirkede, siger han
Stofmisbruget blandt fodboldbøller skaber mere vold på tilskuerpladserne, mener Christian Harlev, som flere gange selv har oplevet narko-påvirkede fodboldfans:
- når folk er på kokain og amfetamin er de meget mere opfarende. Et enkelt lille puf er nok til, at det skal betales tilbage, og et puf bliver man jo nød til at finde sig i, når når man står mange mennesker sammen, siger han.
Christian Harlev har oplevet narkopåvirkede fodboldbøller fra de fleste superligaklubber, så han vurderer, at problemet er landsdækkende.