Fodboldbøller anholdt

Med flere anholdelser fik fodboldkampen i aftes på Århus Stadion mellem Manchester City og Feyenoord Rotterdam et kedeligt efterspil.

Efter kampen anholdte Århus Politi 4 hollændere og 2 englændere blev anholdt for vold og gade-uorden.

Et værtshus i Frederiksgade blev før kampen raseret under et voldsomt slagsmål mellem de to holds tilhængere - og en enkelt måtte på skadestuen.

Senere blev en hollænder anholdt ved Vadestedet, fordi han forulempede en ti-årig dreng - blandt andet ved at hælde øl ud over ham.

Drengens eneste forseelse var, at han var iført en Manchester City-trøje.

De anholdte fik en bøde på omkring 1000 kroner og blev derefter løsladt.

På banen vandt Manchester City med 2 - 1.