Fodbold og politik skal få unge ned til stemmeboksen

På søndag får de unge i Gellerup mulighed for at spille fodbold og diskutere politik samtidigt

01:42

For Hassan Yasin og Mohamed Dahir er kommunalvalget vigtigt. Derfor skal de på søndag spille fodbold med kommunalpolitikere i Gellerup.

10 hold med politikere på hvert hold skal tale politik mens de spiller fodbold.

- Jeg vil gerne have, at folk er med til at bestemme, hvad der sker i deres lokalområde. Jeg vil gerne, at de unge mennesker er klar over, hvad kommunalvalget er, siger Hasan Yasin, der arbejder i Gellerup.

Læs også Nicolai Wammen om Gellerup: Vi skulle have været i gang tidligere

- Vi skal have noget at sige i sidste ende. Man kan jo ikke ændre noget uden at sige noget som helst. Så det er derfor, jeg føler, at det er vigtigt at følge med i det, siger Mohamed Dahir, der bor i Gellerupparken.

Ønsker ændringer

De har selv nogle ting, som de ønsker at ændre i Gellerupparken.

- Hvis jeg kunne ændre en ting, så vil jeg sørge for, at politiet og de unge her i Gellerup får et bedre forhold til hinanden, siger Mohamed Dahir.

- Det er egentlig, at vi ændrer den opfattelse, folk har om Gellerup og de folk, der bor her. Jeg synes faktisk, det er et dejligt sted at bo, siger Hasan Yasir. 

Kampen er arrangeret af TV2 ØSTJYLLAND og skal spilles i Globus 1 i Brabrand.

Og de lokale helte synes, det er vigtigt, at mange møder op til kampen.

- Noget andet der gør, at det er vigtigt, at man kommer til at møde dem, det er, at få det der personlige touch. Vi kommer til at møde dem, vi kommer til at snakke med dem, siger Mohamed Dahir.

Hvis du har lyst til at komme og heppe, så er det på søndag kl 14 til 16 i Globus 1 i Brabrand.