Fodbold-mesterskab på hjul
Pokalcup i kørestols-fodbold for første gang nogensinde
Sportshallen på Tovshøjskolen i Gellerup var idag forvandlet til et festligt fodbold-mekka, da der blev afholdt NeedCare PokalCup 2011.
Fodbold-turneringen er den første pokalcup i kørestolsfodbold på dansk jord nogensinde, og den er arrangeret af Kim Mølbach og Thomas Andersson fra virksomheden NeedCare:
- Vi ønskede at lave noget helt specielt for de her drenge. Det er nogle helt fantastiske mennesker med store personligheder, og de går op i fodbolden med liv og sjæl, siger Thomas Andersson til TV2 | ØSTJYLLAND.
Kim Mølbach og Thomas Andersson har begge mange års erfaring indenfor handicapområdet, både som handicaphjælpere og som frivillige, og de har en stor omgangskreds af handicappede, pårørende og handicaphjælpere.
Se interview med deltager Mark Sørensen fra Stavtrup ved at trykke øverst på denne side, og se hele indslaget i TV2 | ØSTJYLLANDs udsendelse kl. 19.30.