Fodbold med Horup
Forårspremiere - i aften med Peter Sørensen
25. feb 2014, kl. 13:02
Mere end 30 dage gammel
I aften er der sæsonpremiere på TV 2 | ØSTJYLLANDs fodboldprogram, Fodbold med Horup.
Fodbold med Horup går hver tirsdag tæt på de østjyske superligaklubbers kampe - og der bliver set frem mod opgørene i den kommende weekend.
I aften krydser blandt andre AGF-træner Peter Sørensen og chefredaktør Jan Schouby fra Århus Stiftstidende klinger.
Jan Schouby kritiserer i dagens avis AGF-cheftræneren for sine udtalelser om, at den normale reservekeeper, Emil Ousager, har overhalet skadede Steffen Rasmussen i kampen om målmandsposten.
Se Fodbold med Horup i aften kl. 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND.