Fodbold for alle
For sjov. For alvor. For penge. For frihed.
Fidbold kan spilles af alle. Drenge og piger. Dygtige og mindre talentfulde. Professionel fodboldspiller eller spiller på hobbybasis, så er der én vigtig fællesnævner - det er skide sjovt!
I Randers var der fredag og i dag lørdag DM i gadefobold for socialt udsatte. Misbrugere, hjemløse og sindslidende stod sammen om en turnering, hvor 27 hold kæmper om trofæet.
Men der er meget mere på spil end bare et trofæ. For nogle er det sammenholdet, der tæller. Især på fodboldholdet 'Sammenholdet'.
- Der er mange os af, der ikke har så meget at lave til hverdag, og det hjælper os i gang med livet, siger Melik Eroglu, som er hjemløs.
Samtidig blev der trænet på livet løs på grønsværen på NRGI Park, hvor AGF's Superligaspillere løb rundt. Selvom de fleste af spillerne ganske sikkert hæver en klækkelig hyre hver måned, så er det lysten og kærligheden til sporten, der driver værket.
Hvis du nu ikke fik en krone for det, ville du så spille fodbold?
- Ja, det ville jeg helt sikkert. Jeg ville nok ikke spille så meget, som jeg gør nu, men nok et par gange om ugen, siger Kasper Kure.
Du kan se meget mere om kærligheden til sporten her i indslaget øverst på siden.