FOA-medlemmer i Århus siger nej til forlig
TV 2 | ØSTJYLLAND lavede afstemning hos FOA-medlemmer i dag. Over 90 procent sagde nej til forliget.
Deres formand sagde nej i morges.
Og nu følger medlemmerne trop.
Forliget mellem FOA og KL vækker ikke begejstring blandt FOA-medlemmerne i Århus.
TV 2 | ØSTJYLLAND lavede i dag en afstemning blandt 342 medlemmer på et stormøde i den østjyske hovedstad.
Og der tegnede sig et klart "NEJ" blandt størstedelen af medlemmerne, som dermed bakker op om FOA-formand Kirsten Normann Andersen, som allerede har vendt tommelen nedad.
- Der er ikke nok faggrupper, der får noget ud af det her. Derfor kan jeg ikke sige ja til et sådant forlig, siger Kirsten Normann Andersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Nu skal forliget til urafsteming blandt alle FOA?s medlemmer. Et resultat ventes at ligge klar den 29. maj.
Strejken er afblæst fra klokken 0.00 i nat.