FMH Special: Danny Olsen om sprøjter og anhængertræk
AGF'eren er tilbage i truppen, når aarhusianerne fredag møder Silkeborg. I dag mødte Nick Horup midtbaneprofilen til en snak om skader og det at blive jyde
31-årige årige Danny Olsen har i sin karriere haft sin portion af skader, og han kommer også ind på, hvad en professionel fodboldspiller gør, for at blive klar til kampene.
- Piller tager man, hvis man har betændelse eller ømhed, og det gør jeg da også, når jeg har ondt i et knæ eller en fod. For er par år siden, prøvede vi at smertedække min tå med en sprøjte. Og det kan bruges til dels, men det er noget, man skal have stor kontrol med, siger midtbaneprofilen, der også fortæller, at han aldrig er blevet presset til at få en indsprøjtning.
Læs også
Den skade i baglåret, der har holdet Danny Olsen ude i de seneste to superligaopgør er ikke ligefrem nogen ny skade.
- Jeg har fået den skade en otte-ti gange, så man er slet ikke i tvivl. Men heldigvis kan man sige, at dem jeg har fået inden for det sidste halve år, er meget små i forhold til dem, jeg har fået før.
Danny Olsen er altså nu kommet sig over sin lårskade, og er dermed tilbage i truppen, når AGF i morgen tager imod Silkeborg IF i et østjysk lokalopgør. Den kamp spilles på Ceres Park klokken 20:15.
I det lange interview med Nick Horup fortæller Danny Olsen også, at han som yngre spiller godt kunne håbe på, at hans direkte konkurrent til startpladsen i FC Midtjylland spillede dårligt. Og så sætter københavneren ord på, om han er ved at blive jyde. Se hele interviewet øverst på siden.