Flyv billigt til København
Lavprisselskabet Norwegian barsler med at åbne en billig flyrute mellem Aarhus Lufthavn og Kastrup.
Flyv Århus-København for kr. 149,-
Så billigt kan det måske gøres, hvis flyselskabet Norwegian får tingene til at flaske sig.
- Vi vurderer, at priserne på ruten er vældig høje lige nu, og at vi kan konkurrere med dem. Vi tager beslutningen i løbet af foråret og regner med at kunne begynde i efteråret. Den væsentligste knast er, om vi kan få landingstilladelse i København, hvor det kniber med kapaciteten, siger Norwergians kommercielle direktør, Daniel Skjeldam, til Århus Stiftstidende.
Ifølge Århus Stiftstidende flyver selskabet allerede på ruten Aalborg-København. Her kan en billet tit købes for 149 kroner. En tur mellem Århus-København kommer efter alt at dømme til at koste nogenlunde det samme.