Flytning til ghetto skal koste dyrt i kontanthjælp

Regeringen vil sænke kontanthjælp til integrationsydelse, hvis modtageren flytter til en såkaldt hård ghetto.

Regeringen præsenterer torsdag sit ghetto-udspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030'. I Mjølnerparken i København - et af de områder, der optræder på ghettolisten - demonstrerer beboere mod udspillet. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Det skal koste østjyske kontanthjælpsmodtagere dyrt, hvis de fremover flytter ind i et af de 4 boligområder, som regeringen betegner som "de hårdeste ghettoer".

Borgere, der er på integrationsydelse, skal slet ikke have lov til at flytte ind i de hårdest belastede områder, foreslår regeringen i sit udspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund'.

På en generation er vores land blevet forandret.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

I dag kan en kontanthjælpsmodtager over 30 år, der ikke er forsørger ifølge borger.dk få 11.282 kroner om måneden. På integrationsydelse vil den samme person få 6106 kroner.

FAKTA OM ØSTJYSKE GHETTOOMRÅDER:

Bispehaven, Aarhus: 

Beboere: 2256 
46,5 procent er uden for arbejdsmarkedet
67 procent har ikke-vestlig baggrund
2,42 er tidligere dømt
51,3 procent har kun grundskole-uddannelse
58,3 procent tjener under landsgennemsnittet

Skovgårdsparken, Aarhus:

Beboere: 1437
41,4 procent er uden for arbejdsmarkedet
68,4 procent har ikke-vestlig baggrund
1,45 procent er tidligere dømt 
51,4 procent har kun grundskole-uddannelse
61,7 procent tjener under landsgennemsnittet

Gellerupparken/Toveshøj Aarhus 

Beboere: 5874
52,9 procent er uden for arbejdsmarkedet
79,6 procent har ikke vestlig baggrund  
3,43 procent er tidligere dømt
59,5 procent har kun grundskole-uddannelse
55,0 procent tjener under landsgennemsnittet

Sundparken Horsens 

Beboere:1482
54,8 procent er uden for arbejdsmarkedet 
69,0 procent har ikke vestlig baggrund
1,78 procent er tidligere dømt
61,6 procent har kun grundskole-uddannelse
56,8 procent tjener under landsgennemsnittet

De personer, der er på den egentlige integrationsydelse, skal slet ikke have lov at flytte ind i de mest udsatte boligområder. Det er personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år, der får integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.

Ifølge statsminster Lars Løkke Rasmussen har man med det nye udspil erstattet naivitet med realisme.

- På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskraft. Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få krav, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

01:35

Glarbjergområdet i det nordlige Randers har tidligere været på ghettolisten og ligger stadig på vippen. Her fortæller sekretariatslederen i Bysekretariatet i Randers og direktøren i Randers Bolig, hvad man gjort for holde sig på den rigtige side af et ghetto-prædikat (indslag fra januar 2018)

Luk video

Justitsminister Søren Pape (K) kalder de værktøjer, regeringen vil tage i brug for utraditionelle og hårde, men nødvendige. 

- Klokken er fem minutter i midnat, hvis vi vil nå at vende udviklingen med parallelsamfundene. Det skal være nu, og ellers ender dele af Danmark som andre steder i Vesteuropa med indgroede parallelsamfund. 

Læs også Regeringen vil indføre stopprøve i 0. klasse i ghettoer

Regeringen har et mål om at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder.

Det gælder dog kun de boligområder, der de sidste fire år har optrådt på regeringens ghettoliste. Det er dem, regeringen betegner som de hårdeste ghettoer.

Derudover foreslår regeringen, at kommunerne ikke længere skal kunne anvise kontanthjælpsmodtagere en lejlighed i de udsatte boligområder. Og det skal være obligatorisk at lade ressourcestærke lejere komme foran i køen, lyder et andet forslag.

Læs også Dobbelt straf i ghettoer: Det er et dybt, dybt bekymrende forslag