- Flyt arbejdspladser til Silkeborg

Borgmester Steen Vindum vil have flere statslige arbejdspladser til byen

Silkeborg halter langt bagefter, når det kommer til antallet af statslige arbejdspladser i kommunen.

Ifølge borgmester Steen Vindum (V) er der på landsplan i gennemsnit én statslig arbejdsplads pr. 30 indbyggere, mens det i Silkeborg Kommune er gældende for pr. 60 indbyggere.

Se også: Nyt socialtilsyn i Silkeborg

Kommunen mangler derfor omkring 1.600 arbejdspladser for at følge med landsgennemsnittet.

Der synspunkt har borgmesteren nu valgt at fremlægge i et brev, som han har sendt til en række lokale folketingsmedlemmer.

Steen Vindum foreslår blandt andet, at arbejdspladser inden for Naturstyrelsen og andre dele af naturområdet, der hører under Erhvervsstyrelsen, kunne placeres i Silkeborg:

- I min optik er det derfor ekstra oplagt at kigge efter styrelser, direktorater, eller funktioner inden for disse områder, men vi er naturligvis åbne over for alle kategorier af statslige arbejdspladser, siger han i en pressemeddelelse.

Se også: SKAT styrkes i Silkeborg

Det er kommunens og byens placering nær den kommende motorvej mellem Aarhus og Herning, der taler for, at netop Silkeborg bliver tilgodeset.

Brevet med opfordringen er blevet sendt til Karina Due (DF), Thomas Jensen (S), Christian Juhl (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Kristian Pihl Lorenzen (V), Leif Mikkelsen (LA) og René Gade fra Alternativet.