Flygtningesag tages op politisk
Folketingskandidat fra Silkeborg vil have integrationsministeren til at stoppe udvisning af familie fra Zambia.
9. maj 2006, kl. 15:06
Mere end 30 dage gammel
Urimelig og absurd. Sådan lyder et par af de ord, som den radikale folketingskandidat Lasse Højgaard fra Silkeborg bruger om en forestående udvisning af en familie fra Zambia, den 21-årige Chongo Mbewe, hans bror og hans mor.
I et forsøg på at få stoppet udvisningen i 11. time har Lasse Højgaard skrevet til integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) og opfordret hende til at gribe ind.
I brevet skriver Lasse Højgaard, at den zambianske familie, der bor i Silkeborg, lever op til alle regeringens ønsker om integration.
'De har jobs, de taler sproget, de er i gang med en uddannelse', skriver folketingskandidaten.