Flygtninge skal måske bo i ældreboliger
I Holbæk skal de snart sige goddag til nye beboere
Efter planen skal et hold flygtninge flytte ind i ældreboliger i Holbæk i Norddjurs Kommune.
- Man kan ikke sige, at nu er vi så langt ude på landet, at vi bare kan sige, at vi ikke får nogle flygtninge. Sådan er det ikke, siger byrådsmedlem i Norddjurs Kommune Lars Pedersen (A)
Hver måned skal Norddjurs Kommune finde bolig til 15 nye flygtninge, og derfor er de gamle ældre boliger en mulighed, når de bliver sat i stand.
Rådmand: Vi har større ambitioner
Bekymringer i lokalsamfundet
Der er delte meninger i byen. Debatten har kørt på Facebook, og der er startet en underskriftsindsamling mod projektet på internettet, hvor borgerne blandt andet udtrykker bekymring for sikkerheden i byen.
- Er det enlige alle sammen, så ved jeg da ikke, hvad der kan ske her. Vi har jo hørt lidt dårligt omkring det, siger indbygger i Holbæk Knud Jensen.
På trods af bekymringerne er der dog også forståelse for, at der mangler boliger til at huse de nyankomne flygtninge.
- Det kan vi ikke stritte så meget imod, de sølle mennesker skal jo have et sted at være, siger Eva Pedersen fra Holbæk.
Du kan se mere om flygtninge-debatten i Holbæk i tv-indslaget øverst på siden.