Flygtning får lov at blive

Den kosovo-albanske flygtning Aida Havolli fra Grenaa får efter stor lokal opbakning lov at blive i foreløbig tre år

Den 25-årige kosovo-albanske flygtning Aida Havolli fra Grenaa har fået lov til at blive i Danmark i yderligere tre år, fortæller Århus Stiftstidende.

Det er UdlændingeService har givet Aida Havolli tilladelse til at blive, så hun den 1. september kan begynde som elev på Ebeltoft Apotek.

Det er efter fem års kamp og stor opbakning fa lokalområdet, at Aida Havolli nu fået tre års opholdstilladelse. Afgørelsen betyder, at hun kan færdiggøre sin uddannelse på de lokale apotek.