To flugtbilister efterlyses
To cyklister blev påkørt i Randers og Aarhus
29. apr 2012, kl. 14:00
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi efterlyser to flugtbilister, der påkørte henholdsvis en 53-årig cyklist i Randers og en 30-årig cyklist i Aarhus.
I Randers blev den 53-årige påkørt omkring kl. 14 lørdag af en ukendt bilist, som svingede til højre ad Farvervej. Bilisten flygtede hurtigt fra stedet. Fugtbilen var formentlig en sølvgrå Opel Vectra fra 2008.
I Aarhus blev en 30-årig kvindelig cyklist påkørt, da en bil overså sin vigepligt og kørte derved ind i kvinden, hvorefter bilen flygtede fra stedet. Påkørslen fandt sted på Otte Ruds Gade i det nordlige Aarhus omkring kl. 17.30.
Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe i sagerne. Henvendelser kan rettes til 114.