Flugtbil fundet i Gellerup

Politiet har fundet den bil, som 19-årige Shams Ud Haa stak af i efter skuddrama i Gellerup.

Århus Politi har i dag fundet den bil, som den 19-årige Shams Ud Haa stak af i efter et drabsforsøg i Viby i går.

Bilen blev fundet på Gudrunsvej i Gellerup, og det øger sandsynligheden for, at politiet skal lede efter den 19-årige i Brabrand-området. Politiet mener, at det var Shams Ud Haa, der trak en pistol og skød tre gange mod offeret på åben gade.

Den 26-årige blev ramt af et overfladisk skud på låret. Drabsforsøget fandt sted i går eftermiddag, og ifølge politiet skyldes skudepisoden et opgør i en pakistansk familie, som kom i indbyrdes strid.

Århus Politi vil gerne i kontakt med personer, der har informationer i sagen. Det kan ske på telefonnummer 87 31 14 48.