Fluen tiltrækker flere unge spillere til bordet

Billardklubben Fluen i Aarhus har succes med at få flere unge til at spille billard. En af dem er 17-årige Lukas Mortensen, som deltager til DM og EM.

01:34

VIDEO: Lukas Mortensen har et hav af pokaler og sit eget billardrum hjemme hos sine forældre, hvor han kan finpudse formen til de store turneringer.

- Det er de pokaler, jeg har vundet de seneste år, fortæller Lukas Mortensen.

Læs også Østjysk virksomhed har succes med 100 år gammelt produkt

På rad og række står der pokaler og forskellige præmier hjemme hos 17-årige Lukas Mortensen, som er ungdomsspiller i Billardklubben Fluen i Aarhus.

- Det kræver meget, hvis man gerne vil vinde, men det skal også passe ind i hverdagen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Et par af de pokaler, som står og skinner hjemme hos Lukas Mortensen.

En af pokalerne vandt han på Fyn, hvor der fulgte en præmie med på 10.000 kroner. Ved siden af står sidste års DM-pokal, som gav kvalifikation til europamesterskaberne i år.

- Jeg er rigtig stolt. Jeg synes, det er fedt, siger den unge billardspiller. 

Læs også Nyrenoveret for 162 millioner: Nye altaner i fare for nedstyrtning

Han bruger omkring 15-20 timer om ugen på at træne, men det giver også pote.

- Sidste år til EM slog jeg en tredobbelt europamester. Det var rigtig stort at opleve, i forhold til jeg ikke troede, jeg havde en chance før kampen, fortæller Lukas Mortensen.

Lukas Mortensen dyster mod tredobbelt europamester til EM i 2018.

Billardklubben Fluen tiltrækker unge

I Vanggård Centret i Aarhus bliver der spillet på livet løs i Billardklubben Fluen, hvor Lukas Mortensen også er medlem.

- Det kan godt skræmme nogle væk, hvis man tænker, det er værtshus og der kommer ingen børn. Men alle kan spille billard, fortæller Marianne Mortensen, som er ungdomsleder i Fluen.

Det er super vigtigt at få udbredt kendskabet til billardsporten. Det er alt for få, der kender til det. Vi synes virkelig, vi har noget at byde på – både mentalt og foreningsmæssigt.

Marianne Mortensen, ungdomsleder, Fluen.

Fluen startede i 2017 et projekt med Katrinebjergskolen, hvor elever kan vælge billard som valgfag.  

- Det er super vigtigt at få udbredt kendskabet til billardsporten. Det er alt for få, der kender til det. Vi synes virkelig, vi har noget at byde på – både mentalt og foreningsmæssigt, siger Marianne Mortensen.

Der er kommet flere unge til i Billardklubben Fluen. I 2017 begyndte et samarbejde med Katrinebjergskolen, hvor elever kan vælge billard som valgfag.

Og interessen for sporten har været stor fra skoleeleverne. 

- De kommer troligt hver fredag og spiller med stor glæde. Og så har vi fået tre-fire spillere, som har meldt sig ind og blevet turneringsspillere. Det er vi rigtig glade for, fortæller ungdomslederen.

01:27

VIDEO: Her fortæller Marianne Mortensen om, hvordan de har succes med at tiltrække unge billardspillere, og hvorfor klubben hedder Fluen. 

Luk video

Og hvis man undrer sig over, hvorfor klubben hedder Fluen, så kommer svaret her.

- For 75 år siden sad der en gruppe mænd, der spillede billard og havde det godt. De ville lave en klub og skulle finde på et navn, og så landede der en flue på en af ballerne, og så sagde de, at vi hedder billardklubben Fluen, fortæller Marianne Mortensen.

Eget billardrum

Lukas Mortensen bor hjemme hos sine forældre, og her har han ikke kun et værelse. Han har også et rum tilegnet sin store hobby. Her er der et stort billardbord med et flot blåt klæde.

Læs også Åbent hus: Direktørvilla til salg for under en million

- Jeg bruger det til at træne for at forbedre mit spil, og gøre mig klar til kommende turneringer som DM og EM, siger Lukas Mortensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Lukas Mortensen kan træne, når han vil. Hjemme hos sine forældre er der et helt rum tilegnet billard.

Selvom de fleste af vennerne dyrker andre sportsgrene som fodbold og håndbold, så giver billard ham noget helt specielt. 

- Det, jeg synes, der er fedt, er, at man kan se sig selv blive bedre. Du er med, hvor det er sjovt. Det er udfordrende på en anden måde, og du er selv mere herre over, hvad der sker i forhold til holdsport som håndbold og fodbold.

Læs også Kåret til bedste badehotel: Lokal opbakning betyder alt