Flotte priser til M2Film
Høster priser for animationsserien Legends of Chima
21. jun 2014, kl. 16:20
Mere end 30 dage gammel
Det aarhusianske produktionsselskab M2Film høster - igen - priser.
Det er animationsserien Legends of Chima, som senest har indbragt M2Film tre internationale filmpriser.
En pris ved US International Film & Video Festival og to priser ved den enerkendte canadiske Banff World Media Festival.
- Vi er super glade og stolte over Lego Legends of Chima, der den sidste uge har vundet flotte priser. Stort tillykke til hele holdet bag!, skriver M2Film på deres facebook-side.
Tv-serien kan herhjemme ses på TV 2, mens en særlig 4D-version af tegnefilmen vises i Legoland.