Flot og varm weekend i sigte

Sommervejret fortsætter ugen ud

00:52

1 af 2

Er du en af de mange, der går og nyder, at sommeren for alvor kan mærkes? Så kan du glæde dig over, at det gode vejr ser ud til at fortsætte.

Vejret i dag, torsdag, bliver nemlig også en varm dag med temperaturer på op mod 24 grader - og måske endda over:

- Det kunne godt være, at der helt inde i den inderste del af regionen kunne dukke 25 grader op, så vi kan kalde det en "sommerdag", siger TV 2 Vejrets Lone Seir.

Og varmen ser ud til at blive ved i hvert fald ugen ud:

- Det er et højtryk, som giver det her fine vejr med masser af solskin og temperaturer, der kommer op på de her 24 grader, siger Lone Seir.

Men fornøjelsen kan være ovre, når vi kommer ind i næste uge:

- Der kommer nok også noget regn i løbet af mandagen, og så er der faldende temperaturer.

Du kan se hele gårsdagens vejrudsigt øverst på siden.