Floorball får folk i gang: - Bukserne sidder allerede løsere

Lotte Nielsen er med i et motionsprojekt med floorball og kan efter tre uger allerede mærke en forskel

Lotte Nielsen er begyndt at spille floorball, der er en slags hockey.

I Silkeborg Kommune hjælper et 12 uger lang projekt med floorball inaktive kvinder i gang med at dyrke idræt. En af de kvinder, der har haft brug for et skub for at komme i gang, er Lotte Nielsen fra Grauballe.

Hun spiller nu floorball med veninderne og kan allerede efter tre uger mærke en stor forskel.

- Mine bukser er blevet løsere, siger Lotte Nielsen, der er teknisk designer, med et stort smil og fortsætter: 

- Jeg kan allerede nu mærke, at jeg har fået en bedre kondi og kan løbe længere end før. Det betyder også, at jeg kommer ud og er social og oplever noget, så det er fedt. 

Lotte Nielsen har tidligere dyrket meget motion, men efter en skade havde hun svært ved at komme i gang igen.

Flere inaktive kvinder end mænd i 30'erne

For mange danskere er inaktive og får for lidt motion i hverdagen. Det gælder ikke mindst de yngre kvinder.

Det er især kvinder i 30'erne, der bevæger sig for lidt. Ifølge en undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har lavet, dyrker blot 52 procent af disse kvinder sport eller motion, mens tallet for mændene er 62 procent.

Antallet af kvinder og mænd i 30'erne, der dyrker motion.

Mange kvinder kommer dog efter det senere i livet. I 60-års alderen dyrker 73 procent af kvinderne motion, mens det så til gengæld kun er 58 procent af mændene

Antallet af kvinder og mænd i 60'erne, der dyrker motion.

Det kan være svært at komme i gang med at dyrke motion efter længere tids stilstand, men floorball er en af de sportsgrene, der har succes med at få inaktive mennesker i gang igen.

Floorball fik Lotte i gang med motion igen

Ifølge DGI er antallet af floorballspillere her i Østjylland på få år fordoblet. I dag er der mere en 600 registrerede spillere, og mange af dem er som Lotte Nielsen nybegyndere.

Læs også Nyt alternativ til DHL-stafet: Løb blandt løver og næsehorn

- Det er meget lidt, jeg bevæger mig. Jeg har ofte skridttæller på, og når jeg kommer hjem fra arbejde kan den stå på 2.000 skridt efter en otte timers arbejdsdag, siger Lotte Nielsen, der tidligere dyrkede meget motion og blandt andet løb halvmaraton. 

01:13

VIDEO: Floorball hjalp Lotte i gang med at dyrke motion igen.

Luk video

Men efter en skade har hun haft svært ved at komme i gang igen, og i flere år har hun derfor næsten kun fået den motion, som hun fik sammen med sin hund.

- Det er træls. Jeg har jo løbet og cyklet meget, men det er bare gået i stå. Jeg mangler noget og bliver rastløs, siger Lotte Nielsen.

Derfor besluttede hun sig for at ville ændre hendes liv, og for tre uger siden begyndte hun så til floorball med nogle veninder i Grauballe.

Læs også Sundhedsmesse i Horsens: Her er fem lette tips fra sundhedsguruen

Projektet med mere motion via floorball i Silkeborg Kommune er et samarbejde med DGI og Københavns Universitet.

- Det er sjovt, det er godt, og det er en rar følelse, siger Lotte Nielsen.

Foreninger kan vise sig frem

I Silkeborg Kommune mener man, at det var helt oplagt for dem at gå med i projektet.

- Vi synes, at det giver rigtig god mening at skabe noget mere sundhed blandt vores borgere gennem en sport som floorball. Det er et rigtig godt initiativ, og det støtter vi selvfølgelig op om. Derudover er det en oplagt mulighed for vores foreningsliv til at vise sig frem med deres kompetencer, siger Anders Christian Larsen, der er idræts- og fritidskonsulent i Silkeborg Kommune.

02:41

VIDEO: Idrætskonsulent: Forhåbentlig kan kvinderne fastholde at dyrke motion, når projektet er færdigt. Se hele interviewet med Anders Christian Larsen her.

Luk video

Han mener, at det kan være lettere for folk i 30'erne og op at komme i gang med floorball end eksempelvis fodbold eller håndbold.

- Floorball er en relativ ny sport, og det er en nichesport for mange. Det er egentlig meget godt, for det betyder, at der ikke er mange, der har et forhåndskendskab til det. Når man skal starte med en ny sport i en sen alder, kommer man ind i floorball uden at have det store kendskab til det, og det kan være en hjælp til at komme i gang, siger han.

Han håber, at deltagerne i projektet for det første har det sjovt, bliver sundere og så forhåbentlig også fastholder at dyrke motion, når de 12 uger er gået.