Flittig graffiti-maler på spil

En ung århusianer har opnået kultstatus på grund af sine graffiti-malerier.

En ung århusiansk graffiti-maler ved navn 'Rebus' har givet politiet grå hår i hovedet.

Gang efter gang overrasker han alle ved at lave graffiti-malerier på steder, hvor ingen troede det var muligt. Således lykkedes det ham i december sidste år at bestige Musikhuset for derefter at overmale en gavl.

'Rebus' har nærmest opnået kultstatus i graffiti-miljøet - blandt andet fordi han benytter en malerrulle i stedet for en almindelig sprayflaske.