Flippede ud midt i trafikken

Slog og sparkede 19-årig bilist

Foto: Flickr

En mindre uoverensstemmelse i trafikken var årsag til, at en 19-årig blev tildelt flere knytnæveslag og spark.

I Randers udviklede en trafikal situation sig pludselig til et håndgemæng. En ukendt gerningsmand i en sølvgrå Audi A6 gik amok på en 19-årig mandlig passager i en anden bil. Han slog den 19-årige i hovedet flere gange med knyttet næve og sparkede ham også på låret.

Desuden fik den bil, som offeret sad i også en lille hilsen, da gerningsmanden sparkede en bule i bilen.

Episoden fandt sted på Vestervold natten til i går, oplyser Østjyllands Politi.

Gerningsmanden beskrives som:

180 cm høj, arabisk udseende, sort hår, kortklippet i siderne og længere på toppen, han havde en stribe barberet i det ene øjenbryn. Han var iført en lys jakke med hvide striber på ærmerne, lyse jeans og hvide sko.

Østjyllands Politi modtager gerne oplysninger i sagen på 114.