Flertal vil udskyde besparelser i Randers

Der er endnu ikke fastlagt et tidspunkt, hvor besparelserne på socialområdet i Randers skal træde i kraft

Christian Brøns (V) mener, at man bør vente med at indføre besparelserne i Randers Kommune.

Politikerne i Randers har været i fuld gang med at finde besparelser for 40 millioner kroner på socialområdet i kommunen. Nu bliver besparelserne tilsyneladende udskudt. 

Et flertal i Randers Kommunes økonomiudvalg indstillede mandag aften, at spareplanerne skal udskydes. Indstillingen er taget uden at inddrage Socialdemokratiet og borgmester Torben Hansen. 

Læs også Socialområdet får sparekniven: Stor luns skal skæres af budgettet

- Vi mener, at det er mest reelt, at man lader være med at lave de her besparelser nu, fordi det kan vise sig, at der kommer en udligningsreform, og vi kender heller ikke kommuneaftalen for næste år endnu. Derfor synes vi, at det er mest rimeligt, at man afventer hvilke indtægter man får, inden man går ud og sparer, Christian Brøns (V), der er byrådsmedlem i Randers Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Er imod besparelserne

Også Enhedslisten synes det er fint, at besparelserne nu ser ud til at blive udskudt.

- Vi er imod besparelserne, og hvis det er en udskydelse af besparelserne der skal til, før de ryger helt af bordet, accepterer vi den, siger Enhedslistens byrådsmedlem i Randers, Frida Valbjørn Christensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Truet af sparekniven: Politikere besøger ramte institutioner

Det tyder altså på, at der til det næstkommende byrådsmøde vil være et flertal for at sætte spareplanerne på standby.

Borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen, ønsker ikke at kommentere den nye udvikling, så længe spareforslagene stadig er i høring, og den endelige beslutning ikke er taget på et byrådsmøde.

00:21

VIDEO: - Vi mener, at det er mest reelt, at man lader være med at lave de her besparelser nu, siger Christian Brøns, der er byrådsmedlem for Venstre i Randers. 

Luk video