Flertal stemte for: Forkvinder indtager rådhuset i Aarhus
I de udvalg, som Aarhus Kommune besætter med kvinder på formandsposterne, kan man få lov til at hedde forkvinde
Forkvinde, rådkvinde eller forperson.
Et flertal i Aarhus Byråd stemte onsdag for, at der skal laves en ændring af titlerne på rådhuset.
Det betyder, at i alle de udvalg, som Aarhus besætter med kvinder på formandsposterne, der kan man få lov til at hedde forkvinde.
Hvis en formand eller forkvinde ønsker at benytte betegnelsen forperson om sig selv, skal det være muligt. Transkønnede skal ligeledes have mulighed for at vælge den ønskede betegnelse.
- Jeg er helt vild glad. Jeg tror, at det kan få stor betydning for børn og unge, siger Eva Borchorst Mejnertz (RV), der er formand – snart forkvinde – for Sundhedsudvalget i Aarhus Kommune.
Læs også
Ligegyldigt pladder
Den eneste kvindelige Rådmand, der er i Aarhus Kommune, mener, at det er noget ligegyldigt pladder.
- Der er mange ting her på rådhuset, der er vigtigere. End at jeg hedder forkvinde eller rådkvinde, siger Jette Skive (DF), der er Rådmand for Sundhed og Omsorg.
- Der er frihed. Hun kan kalde sig rådkvinde, hvis hun vil det, siger Eva Borchorst Mejnertz.
Forslaget bliver formentlig endelig vedtaget ved næste byrådsmøde om fjorten dage
Læs også
Hvorfor bestemmer mænd?
Det er Radikale Venstre, der har foreslået, at Aarhus Kommune fremover benytter betegnelsen 'forperson' i stedet for betegnelsen 'formand'.
- Det her forslag startede faktisk med, at min datter spurgte mig: 'Hvorfor er det egentlig altid mænd, der bestemmer?'. Hun sagde, at jeg altid snakkede om rådmænd og formænd. Det, synes hun, var virkelig mærkeligt og dumt. Jeg har også i mit eget liv studset over de her betegnelser. Det føles mærkeligt at være kvinde og blive kaldt mand i udvalg, siger Eva Borchorst Mejnertz til TV2 ØSTJYLLAND.
Øverst kan du se hele interviewet med Eva Borchorst Mejnertz.