Flere vil på universitetet

Har modtaget over 25.000 ansøgninger

Aarhus Universitet oplever igen i år en stigning i antallet af ansøgninger til bacheloruddannelserne.

Da ansøgningsfristen udløb forud for weekenden, havde universitetet modtaget i alt 25.368 ansøgninger til universitetets bacheloruddannelser. Det er en stigning på 5,7 procent i forhold til sidste år.

De 9.410 af ansøgerne har Aarhus Universitet som 1. prioritet, hvilket er en stigning på 3 procent i forhold til 2012.

Dekan og ansvarlig for uddannelsesområdet på Aarhus Universitet Mette Thunø fremhæver, at de unge har været meget samfundsbevidste i deres valg af uddannelser og søgt optagelse på de uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger.

F.eks. er der store stigninger i antallet af ansøgere til Arabisk og Islamstudier, Erhvervsøkonomi og Bioteknologi og generelt en fremgang på ingeniørfagene.

På nogenlunde samme niveau

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor mange nye bachelorstuderende Aarhus Universitet kan tilbyde en studieplads i år.

- Som det ser ud lige nu, forventer vi, at tilbuddet om studiepladser i år vil være på nogenlunde samme niveau som i 2012, hvor 7.160 blev tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet, siger dekan Mette Thunø i en pressemeddelelse.

Onsdag den 30. juli får alle ansøgere besked om, hvorvidt de får tilbudt sen tudieplads på Aarhus Universitet eller ej.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig