Flere unge taget med kokain
Politi på narkopatrulje i nattelivet
Midt- og Vestjyllands Politi var denne weekend på aktion i det silkeborgensiske natteliv.
Aktionen var en del af politiets indsats mod narkotika.
Det lykkedes politiet at anholde flere unge, som enten var i besiddelse af eller indtog kokain.
En 19-årig mand anholdt foran sin lejlighed, da han var besiddelse af 0,98 gram kokain. En ransagelse af lejligheden viste, at han også havde poser med rester af kokain og også dopingmidler.
Senere lykkedes det patruljen, at anholde en 27-årig mand med 1,77 gram kokain på sig og ved samme lejlighed hans 22-årige kammerat, som blev taget med 0,09 gram kokain.
En 20-årig mand var i gang med at sniffe kokain, da patruljen kom forbi. Han blev med det samme anholdt.
I en en gård blev en 32-årig mand taget med 0,75 gram og til sidst kunne politiet anholde en 19-årig mand, som var i besiddelse af hash.
Alt i alt var politiet godt tilfredse med weekendens patrulje.
- Vi laver de her aktioner for at gøre opmærksom på, at vi er aktive i nattelivet, og så håber vi selvfølgelig, at det kan have en præventiv effekt, siger vicepolitikommissær Bent Riber Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.