Flere unge i uddannelse
Især piger med anden etnisk herkomst er topscorere
Antallet af aarhusianske unge, der vælger at tage en ungdomsuddannelse, er på kun et år steget med 2,4 procentpoint.
I 2012 påbegyndte 82,1 procent en ungdomsuddannelse senest 15 måneder efter afsluttet grundskole. I 2011 var tallet steget til 84,5 procent. Det viser nye tal fra Aarhus Kommune.
I en pressemeddelelse skriver Aarhus Kommune, at grunden til den positive udvikling er folkeskolen. Antallet af unge i folkeskolen er nemlig også stigende.
- Jeg glæder mig over, at flere unge har mod på at tage en ung-domsuddannelse, som er en billet til et bedre liv, siger rådmanden for Børn og Unge Kristian Würtz (S).
Piger med anden etnisk herkomst end dansk er den helt store topscorer i statisikken. I 2010 tog kun 71,9 procent en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Året efter var procentdelen 79,3 procent.