Flere tosprogede i uddannelse

Markant flere drenge starter på uddannelse

Nu rykker drengene. Efter flere år, hvor flest piger gik i gang med en ungdomsuddannelse tager drengene revanche. Især tosprogede drenge spurter frem.

Markant flere tosprogede drenge i Aarhus Kommune starter på en ungdomsuddannelse end for blot få år siden. Det oplyser Aarhus Kommune.

Ny tal fra kommunen viser, at det i 2009 var det seks ud af ti der startede på en ungdomsuddannelse. I dag er otte ud af ti tosprogede drenge i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de forlod folkeskolen. Det viser nye tal fra Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Generelt starter flere unge i Aarhus på en ungdomsuddannelse. I 2012 var det 90,9 procent mod 82 procent i 2009. Og væksten skyldes ikke mindst, at flere drenge og tosprogede unge er gået i gang.