Flere tog-afgange fra Århus
DSB indsætter et ekstra tog på ruten mellem Århus og Fredericia.
28. dec 2005, kl. 15:14
Mere end 30 dage gammel
Mellem Århus og Fredericia indfører DSB fra 8. januar et nyt togsystem med timedrift hele dagen.
Dermed kommer man nu op på tre tog i timen, så rejsemulighederne og kapaciteten på denne stærkt befærdede strækning bliver væsentlig forøget. Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.
Den ekstra afgang består af et regionaltog, der supplere de nuværende InterCityLyn og InterCity-afgange. Det nye tog standser som noget helt nyt ved den genåbnede Hedensted Station syd for Horsens.