Flere timers ventetid på pas
Flere timers ventetid hos udlændingeservicen
Der er travlhed hos udlændingeservicen i Aarhus, hvor folk lige nu må sidde i kø i flere timer.
Mange udlændinge skal lige nu have passet fornyet eller en tilbagerejsetilladelse i stand, og det skaber lange køer hos udlændingenservicen, oplyser jp.dk
I slutningen af maj blev politiets udlændingeservice i Grenaa og Randers lukket og i stedet flyttet rykket til Aarhus. Samtidig fik politiet nye sagsbehandlingsmetoder, og det tilsammen betyder, at man nu må væbne sig med tålmodighed.
Flere igennem systemet
Bent Preben Nielsen, der er chefpolitiinspektør og chef for udlændingeservice ved Østjyllands Politi, garanterer, at man er ved at lave handleplaner for, hvordan man får flere borgere igennem systemet på en dag. Men man når ikke at komme de meget lange ventetider til livs inden sommerens afslutning.
-Vi gør alt, hvad vi kan, og vi har blandt andet lånt en tredje biometrimaskine, der kan tage fingeraftryk og billeder til pas. Derudover har vi fået folk ind fra Randers, som skal uddannes til spidsbelastningstiderne. Men det kommer til at tage tid, før vi kan sætte dem ind, fordi man skal have styr på 90 forskellige blanketter, forklarer han til avisen.