Flere sommerhuse på Djursland

Nørre Djurs melder sig i rækken af kommuner, der ønsker flere sommerhuse ved kysten.

Hvis det går som det politiske flertal i Nørre Djurs Kommune ønsker, vil der indenfor en overskuelig fremtid blive etableret to nye sommerhusområder ved Kattegat-kysten. Det ene mellem to nuværende sommerhusbebyggelser ved Fjellerup Strand. Det andet midt i en nuværende bebyggelse ved Bønnerup Strand.

Borgmester Jens P. Jellesen sendte i går et brev til miljøministeren, hvor han beder ministeren se velvilligt på kommunens ønsker.

'Flere sommerhuse betyder flere arbejdspladser og større lokale indtægter gennem turisme', skriver borgmesteren.

Også Ebeltoft og Grenaa kommuner er gået i gang med planer om flere sommerhuse, efter miljøministeren for nylig åbnede op for udbygning af de danske sommerhusområder.

Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.