Flere skydevåben fundet i Randers
Mange måneders fængsel venter en ung tyv, efter at politiet fandt våben under ransagning af mandens bopæl.
31. aug 2009, kl. 07:47
Mere end 30 dage gammel
Under ransagningen hjemme hos den 22-årige kronjyde har politiet i Randers fundet flere skydevåben med tilhørende ammunition.
Bliver den unge mand gjort ansvarlig for de farlige ting, får han mindst et års ubetinget fængsel.
Politiet har ikke præciseret antallet af skydevåben, eller hvilken type der er tale om.
Ved et grundlovsforhør lørdag blev han og en jævnaldrende kammerat varetægtsfængslet til 25. september. Begge sigtes for indbrud i nogle landejendomme nær Randers.