Flere rammes af salmonella
Flere østjyder syge af salmonella i 2005 end i de to foregående år, viser tal fra Statens Seruminstitut.
Omkring 800 østjyder er i år blevet syge alene af salmonella-typen Typhimurium. Det skønner Statens Seruminstitut på baggrund af 84 registrerede tilfælde i landsdelen. Det er det højeste antal siden 1997.
Dertil kommer sygdom på grund af andre salmonella-typer. I alt er der i år registreret 190 tilfælde af salmonella-forgiftning i Østjylland. Men for hvert registreret patient, er der mange, der klarer sig gennem mavesygen uden at få stillet diagnosen af en læge.
Mens det altså går den forkerte vej med at bekæmpe salmonella, er det lykkedes producenterne af fjerkræ at få bedre styr på problemerne med campylobacter.
Ganske vist har indtil videre 327 østjyder måttet en tur i sengen med campylobacter-forgiftning i 2005, men det er væsentligt færre end før. I 2001 blev sygdommen registreret hos 501 østjyder.
Se mere i aftenens nyheder på TV2 / ØSTJYLLAND.