Flere partier: Staten bør hjælpe med at betale hospitals store regning

Region Midtjylland beder staten om et tilskud på 600 millioner kroner, da Aarhus Universitetshospital sammenlagt skal spare 1 milliard kroner.

Pernille Skipper er politisk ordfører for Enhedslisten. Hun mener, at Folketinget skal tage ansvaret for Aarhus Universitetshospitals milliardregning. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Aarhus Universitetshospital står lige nu med en regning på 1 milliard kroner, som de har svært ved at betale.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, mener, at partierne på Christiansborg bør gå sammen og give hospitalet det tilskud på 600 millioner kroner, som de efterspørger.

Læs også Udsigt til store besparelser på sygehus: Mangler en milliard kroner

- Det er et kæmpe problem, og vi ved, at det kommer til at betyde noget for patienterne i sidste ende, siger Pernille Skipper (EL) og uddyber:

- Vi har et sundhedspersonale, som er så presset i forvejen efter årevis med forringelser og nedskæringer, og nu skal de løbe endnu hurtigere. Jeg er virkelig bekymret, når jeg hører sundhedspersonale fortælle, hvordan situationen er i dag, og så at få at vide, at de skal være endnu færre end de er i dag.

 

Karina Due fra Dansk Folkeparti er enig.

- Jeg vil håbe meget, at vi kan finde pengene på statsbudgettet. Det er godt nok mange penge, og jeg tror måske også, at der er nogen, der ikke har været gode til deres hovedregning, men det må ikke gå ud over patienterne, og det er det vigtigste for mig og Dansk Folkeparti, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun frygter, at det kommer til at gå ud over andre hospitaler, hvis Region Midtjylland selv skal betale regningen. 

Frygter konsekvenser

Til DR har formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), sagt, at de manglende penge skyldes en ekstra udgift til udflytning og ibrugtagning, som de på intet tidspunkt har fået penge til fra staten. Og han frygter konsekvenserne, hvis de selv skal betale regningen.

Anders Kühnau (S) er formand for Region Midtjylland.

- Hvis staten ikke vil hjælpe, så er der kun et sted at hente pengene, og det er på driften. Det vil give dårligere behandling, ventetider, og måske vil der være behandling, som vi ikke kan tilbyde patienterne i fremtiden. Så kommer patienterne til at rejse andre steder hen i landet for at modtage behandling, siger Anders Kühnau (S).

Han har derfor bedt staten om et tilskud på 600 millioner kroner, men hverken Venstre eller Socialdemokratier vil her inden valget love, at de får de penge.

Læs også Sygeplejerske om milliardbesparelse: - Jeg tror, sygehuset brænder sammen

Vil ikke love noget

- Jeg kan ikke stå og love 600 millioner til Region Midt. Det er en træls, kedelig og potentielt alvorlig situation de står i her med så stor en regning, siger Mette Frederiksen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det, jeg kan sige, er, at vi gerne vil prioritere velfærd højere, og det gælder også på sundhedsområdet.

Mette Frederiksen besøgte fredag Grenaa efter at have været syg de første dage i valgkampen.

Der er allerede flere fyringer på vej Aarhus Universtitetshospitals.

Læs også Sygeplejerske: - Jeg har ikke tid til at spise min frokost

På afdelingen Røntgen og Skanning, der både laver CT-skanninger, MR-skanninger, mammografier, ultralyd og røntgenundersøgelser, får 20 medarbejdere på mandag den kedelige besked, at de er fyret. Omkring lige så mange har i ugerne op til taget imod en frivillig fratrædelsesordning.

Det bekræfter afdelingens ledende overlæge over for TV2 ØSTJYLLAND.

De skal fyres

Røntgen og Skanning skal nedlægge 43 stillinger. De fordeler sig således: 

 

26 sygeplejersker og radiografer

16 i sekretærgruppen

1 mellemleder

Ifølge afdelingsledelsen på Røntgen og Skanning sker fyringerne, fordi staten har krævet, at sygehuset kan effektivisere driftsbudgettet med otte procent, efter at de forskellige sygehuse i Aarhus er blevet samlet under ét tag i Skejby. 

Læs også Så starter fyringerne på AUH: 43 stillinger nedlægges

Rimeligt at spare

Det er sådan set rimeligt nok, at det skal være billigere at drive sygehus på én adresse frem for på fire, mener anden næstformand for regionsrådet i Region Midtjylland Carsten Kissmeyer (V).

Han synes dog, det er for tidligt, at staten kræver de otte procent i effektivisering. 

Jeg tror, vi godt kan tage en snak med staten, om vi ikke kan få en længere indkøringsfase. Så kan vi måske finde de otte procent ikke over ét, men over tre eller fire år.

Carsten Kissmeyer, anden næstformand for regionsrådet i Region Midtjylland 

- Vi er de første i Danmark, der flytter så kæmpe store funktioner sammen. Lige nu er der nye arbejdsgange, som skal indarbejdes, når fire arbejdspladser bliver til én samtidig med at teknikken driller, siger Carsten Kissmeyer.

Udover sit hverv i Region Midtjylland, sidder han i Folketinget for Venstre og er opstillet ved dette folketingsvalg. 

- Jeg tror, vi godt kan tage en snak med staten, om vi ikke kan få en længere indkøringsfase. Så kan vi måske finde de otte procent ikke over ét, men over tre eller fire år.

Carsten Kissmeyer fra Venstre.

Ifølge Pernille Skipper fra Enhedslisten er det Folketingets ansvar at hjælpe hospitalet, da det i virkeligheden er finansministeriet, der er skyld i fejlen.

- Det er jo et underskud, der dybest set er opstået, fordi der er en regnefejl i Finansministeriet. De beregner bare, at man kan effektivisere, og når det så ikke holder, så står ansatte og patienterne med problemet i sidste ende. Regionerne kan ikke gøre noget. De kan ikke opdrive skatter, og det er ulovligt for dem at spare op, siger Pernille Skipper.

01:49

VIDEO: Helle Månsson Bülow kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun skulle fortælle, hvad besparelserne på Aarhus Universitetshospital betyder for hende.

Luk video

Ingen afdelinger går fri

Tidligere på året fortalte hospitalsdirektøren, at Aarhus Universitetshospital skal spare 325 millioner kroner. De penge er en del af den ene milliard, som Region Midtjylland nu fortæller, at de mangler.

Dengang fortalte hospitalsdirektøren, at alle afdelinger vil blive ramt af besparelserne, men de vil gøre deres bedste for, at nogle afdelinger vil blive ramt mindre hårdt end andre.

- Langt de fleste afdelinger får færre midler. Der er ingen på hospitalet, som ikke bliver påvirket. Når der skal findes over 300 mio. kr., er det uundgåeligt. Men eksempelvis børn, kræftramte og hjertepatienter vil blive prioriteret højt, sagde Poul Blåbjerg i april til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Massive besparelser på hospital – ingen afdelinger går fri