Flere østjyske Superliga-hold i aktion fredag aften

Både Silkeborg IF og Randers FC spiller i aften mod henholdsvis OB og Lyngby

Nikola Djurdic spillede en stor kamp for Randers FC senest mod AGF. Fredag aften gæster Lyngby det kronjyske. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Silkeborg IF og Robert Skov (tv) tabte i seneste runde på udebane i Aalborg. Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 2

Det venter en stor østjysk fodboldaften, hvor Silkeborg IF skal rejse sig efter en skidt periode, imens Randers FC skal ride videre på bølgen efter sidste rundes sejr i det østjyske derby mod AGF.

Silkeborg får besøg af OB kl. 18, og efter nederlag senest mod AaB og før det mod Hobro er det forhåbentlig et revanchelystent mandskab østjysk mandskab, der går på banen.

I forhold til seneste kamp i Aalborg er der kun en enkelt ændring i SIF-truppen, idet Mikkel Vendelbo vender tilbage efter overstået karantæne, hvilket betyder at Mads Emil Madsen glider ud.

Men vi skal også huske på, at deres angribere har ikke scoret alt for mange mål, så hvis vi kan holde dem fra fadet, så tror jeg, at vi har gode muligheder for point.

Mikkel Cramer, Silkeborg IF

- OB henter point mod Brøndby, hvor de får vist en mand ud tidligt i kampen, så det er et stærkt hold, som godt kan finde ud af at forsvare og har en dygtig målmand. Men vi skal også huske på, at deres angribere har ikke scoret alt for mange mål, så hvis vi kan holde dem fra fadet, så tror jeg, at vi har gode muligheder for point, siger SIF-forsvareren Mikkel Cramer til klubbens hjemmeside.

Silkeborg kan se frem til et gensyn med angriberen Nicklas Helenius, og også i det andet opgør fredag aften med østjysk islæt, er der udsigt til sådan et.

Randers FC møder nemlig Lyngby Boldklub, der med stor sandsynlighed har Mayron George, der stadig er ejet af kronjyderne, med på banen.

Kronjydernes cheftræner Olafur Kristjansson har udtaget samme trup, som den der var med til at besejre AGF 4-1 i seneste kamp.