Flere kunstgræsbaner til Østjylland
Tre fodboldklubber får 750.000 kr. fra DBU
Dansk Boldspil-Union har besluttet sig for at støtte tre østjyske fodboldklubber, der vil anlægge kunstgræsbaner. Det er FC Skanderborg, Kjellerup IF og HOG Hinnerup, der hver modtager 750.000 kr.
DBU har modtaget i alt 101 ansøgninger fra hele landet, der ønskede at få del i den såkaldte hattrick-pulje. Af dem har 15 klubber fået et positivt svar.
DBU har brugt godt 11 mio. kr. på projektet, og har forsøgt at brede støtten så godt ud geografisk som muligt. Desuden har klubbernes medlemstal været afgørende.
- Der var mange kvalificerede ansøgninger, hvilket blev understreget af, at bestyrelsen endte med at bevillige 1.25 millioner kroner mere end de 10 mio. kr., der på forhånd var afsat, skriver DBU på sin hjemmeside.
Særlig ansøgning fra Kjellerup
Projektet i Kjellerup IF er specielt, da klubben har valgt at samarbejde med det lokale fjernvarmeanlæg. Returvandet her fra skal bruges til at opvarme banen året rundt, hvilket DBU syntes var særligt interessant.
Netop det projekt vil der blive holdt øje med, da DBU gerne vil have erfaringer på området