Flere kan behandles for blodpropper: Men der mangler sengeplads

Det er blevet muligt for lægerne at behandle langt flere patienter for store blodpropper i hjernen, men der er problemer med pladsen

02:00

Dobbelt så mange patienter ramt af store blodpropper i hjernen kan fremover blive behandlet ved hjælp af såkaldt trombektomi.

Men der er bare ét problem, som bekymrer overlæge på Aarhus Universitetshospital Grethe Andersen .

- Behandlingsmetoden er enorm effektiv, så mere end halvdelen af de patienter, vi har, slipper herfra med ganske få mén, siger Grethe Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi har allerede udnyttet kapaciteten fuldt ud, så det er klart, at vi er bekymrede for, hvordan vi skal tackle det her.

Grethe Andersen, overlæge

Lige nu bliver 4-500 danskere behandlet med trombektomi hvert år. Man har hidtil troet, at behandlingen skal ske senest 6 timer, efter patienten er blevet ramt af en blodprop. Men nu har forskere opdaget, at der må gå helt op til 24 timer - og det betyder, at flere patienter kan behandles.

Det giver dog så også en ny udfordring.

- Vi har allerede udnyttet kapaciteten fuldt ud, så det er klart, at vi er bekymrede for, hvordan vi skal tackle det her. Vi skal have sengepladser, specialuddannede sygeplejerske, røntgenbilleder, operationsstuer samt personale og specialister, der kan fjerne blodpropperne, forklarer Grethe Andersen.

Læs også Nyt familiehus skal hjælpe familier med hjerneskadede børn

For hvis langt flere patienter skal have gavn af behandlingen, så kræver det ifølge hende meget mere, end hvis det bare var en ny pille, der skulle udskrives.

Den yderste konsekvens af manglen på plads og personale vil være, at patienter, der kunne have haft stor gavn af behandlingen, ikke får den.

Bør være regeringens opgave

- Så får de den samme behandling, som man har fået indtil nu - dvs. genoptræning - men den skade, som man jo får på grund af blodproppen, den kan man så ikke forhindre, siger overlægen.

Hos Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen mener man, at midlerne simpelthen bare skal findes.

Det er en landsdækkende udfordring, så jeg synes, at regeringen bør gå ind og sige, at det her er altså rigtig godt også for samfundsøkonomien.

Anders Kühnau, regionsrådsformand

- Det er klart, det koster, men vi skal også tænke på, at det har alvorlige følgevirkninger for den enkelte at få en hjerneskade, og den har nogle sygdomskonsekvenser, som også er dyrt for samfundet, siger landsformand for Hjernesagen, Lisa Beha Erichsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Hvis du laver behandlingen tidligt, hurtigt og rigtigt, så kan du få borgeren tilbage i sit normale liv og på sin arbejdsplads og blive en skatteyder, supplerer direktør for Hjerneskadeforeningen, Morten Lorenzen.

00:33

Se interview med Lisa Beha Erichsen og Morten Lorenzen her. 

Luk video

Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), hilser den nye forskning velkommen, men han mener ikke, at de øgede udgifter skal betales af regionen.

- Det kan godt være, at vi skal afsætte flere penge, men det er en landsdækkende udfordring, så jeg synes, at regeringen bør gå ind og sige, at det her er altså rigtig godt også for samfundsøkonomien, lyder det fra Anders Kühnau.

Du kan se meget mere om behandlingen af blodpropper i hjernen i indslaget øverst på siden. Herunder kan du se et interview med Anders Kühnau.

00:41 Luk video