Flere gasflasker eksploderede i voldsom brand i kolonihave

Branden i kolonihavehuset spredte sig til to andre bygninger

Ingen personer kom til skade i branden natten til fredag. Foto: Local Eyes

Brandvæsnet ankom til branden på Jernaldervej ved cirka 0.40-tiden natten til fredag. Foto: Google Maps

1 af 2

Natten til fredag måtte Østjyllands Brandvæsen rykke ud til en brand i et kolonihavehus ved Jernaldervej i det vestlige Aarhus. Ingen personer er kommet til noget til, men tre bygninger har taget skade.

Brandfolkene ankom til stedet klokken cirka 0.40 i nat.

Læs også Beboere raser over kommunens vej-planer: - Vi vil ikke finde os i det

- Kolonihavehuset var helt overtændt, og det brændte helt ned. Derudover var der brandspredning til to andre nabobygninger. Den ene, et andet kolonihavehus, er meget skadet, mens en anden bygning kun er skadet en smule, siger indsatsleder Lasse Clemensen fra Østjyllands Brandvæsen.

Flere gasflasker eksploderede i branden. Foto: Local Eyes

Billederne er taget af Local Eyes. Du kan se mere fra dem her.

Der var ingen personer hjemme i nogen af de to kolonihaver, men andre i området er formentlig blevet vækket af branden.

- Der var flere eksplosioner, for der var mange trykflasker. I alt gik fire gasflasker af, hvoraf en af dem gik af efter vores ankomst, siger indsatslederen.

Heldigvis kom hverken brandfolk eller andre til skade ved branden.

Læs også Kina vil lave en tro kopi af østjysk midtby

Østjyllands Brandvæsen var færdige med slukningsarbejdet klokken cirka 03.15.

Det er endnu uvist, hvordan branden er startet. 

Brandvæsnet ankom til branden på Jernaldervej ved cirka 0.40-tiden natten til fredag. Foto: Google Maps