Flere får hjælp til at amme: - Hvorfor duer mine babser ikke?
I Aarhus har Ammehjælpen udvidet hjælpen til mødre, som ikke kan amme. Det benytter flere sig nu af.
Der er brug for hjælp til mødre, som har svært ved at amme. En udvidelse af Ammehjælpen i Aarhus har fået flere til at henvende sig for at få hjælp.
For mange bliver amning betegnet som det mest naturlige, og som en klar selvfølge hos nybagte mødre.
Anbefalingerne lyder på, at det er det bedste for dit barn. I hvert fald hvis du kan få det til at lykkes.
Læs også
På film ser det ud som det letteste i verden, men sådan er virkeligheden ikke for alle. Forskning viser, at 40 pct. af danske kvinder på landsplan har problemer med at amme.
Iben Bartholomæussen er én af dem, hvor amning bestemt ikke har været en dans på røde roser.
- Jeg blev vildt ked af det. Jeg havde mange smerter og gjorde mit ypperste, men jeg gav ikke mit barn nok mad, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Iben Bartholomæussen producerede ikke nok mælk, og skulle derfor udmalke hver tredje time i fire døgn. Det betød, at hendes søn ikke tog nok på.
Hun forsøgte intensivt at få det til at fungere og søgte blandt andet hjælp hos Ammehjælpen i Aarhus Kommune. Ammehjælpen hjælper og vejleder mødre, der har svært ved at amme.
Læs også
- Allerede i telefonen kan vi ofte høre, hvor grædende og frustrerede kvinderne er. Det betyder så meget, at man kan få ernæringen til ens barn til at fungere. Det rører ved en nybagt mor, siger Jeanett Kirkegaard, som er sundhedsplejerske og arbejder hos Ammehjælpen i Aarhus Kommune.
Signe Daniels oplevede også store problemer, da hun begyndte sit ammeforløb.
- Jeg har ikke vidst, at amning kunne være så svært, og at det var så omfattende. Man føler, at man gør noget forkert, siger Signe Daniels, som er førstegangsmor til Alfred.
For hende gik der omkring ti uger, før amningen fungerede.
En investering i amning
I november 2018 blev Ammehjælpen i Aarhus udvidet. En af grundene var stigende efterspørgsel.
- Åbningstiden er blevet øget, så flere kvinder kan komme og få hjælp hos Ammehjælpen. Derudover kan gravide henvende sig, hvis de har haft en problematisk amning ved deres første barn, fortæller Merethe Graaup, som er sundhedsplejeleder for Sydvest i Aarhus Kommune.
Hos Ammehjælpen er de ikke i tvivl om, hvor stor en betydning det har for mor og barn, at amningen fungerer.
Derfor er det vigtigt for medarbejderne at hjælpe mødrene med problemerne, som er hårde for en nybagt mor.
- Man bliver absolut ikke en bedre mor af at blive ved med amme. En god mor sidder ikke i brysterne. En god mor er i alt andet, fortæller Jeanett Kirkegaard fra Ammehjælpen.
Bedre hjælp skal føre til færre genindlæggelser
Med udvidelsen ønsker Aarhus Kommune desuden at nedbringe antallet af genindlæggelser hos nyfødte.
På Afsnit for Mor og Barn på Aarhus Universitetshospital i Skejby tror de på, at øget fokus på amning og samarbejdet mellem regionen og kommunen er med til at fastholde eller mindske de forholdsvis få genindlæggelser.
- Det er vigtigt, at vi hjælper de kvinder, der har ammeproblemer. Vi skal sammen sikre, at de familier, vi sender hjem, har så god en mulighed som muligt for at komme godt fra start, siger afdelingssygeplejerske Trine Madsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Trine Madsen er ikke i tvivl om, at tiltag som blandt andet udvidelsen af Ammehjælpen, er med til at forebygge genindlæggelser hos nyfødte.
- Hvis vi ikke havde lavet de her tiltag, så er jeg ikke i tvivl om, at vi havde haft langt flere genindlæggelser. Der er rigtig mange førstegangsfødende i Aarhus, og mange af dem er langt fra deres netværk. Vi er nødt til at have en høj grad af tilgængelighed i sundhedsplejen, fortæller afdelingssygeplejerske Trine Madsen.
Iben Bartholomæussen, som er mor til Otto, mener, at der er behov for mere vejledning og støtte. Derfor er hun glad for, at Aarhus Kommune investerer i amning.
- Jeg tænker, det er rigtig godt, for der kunne bruges mere hjælp. Jeg tror, at der generelt skal mere hjælp til nybagte mødre. Vi er et samfund, der stiller rigtig mange krav. Og der er mange forventninger fra alle sider. Man skal have noget guidning, støtte og rigtig god vejledning, siger hun.
Signe Daniels er enig. Hos hendes søn var stramt tungebånd grunden til, at det ikke kunne lykkes. Han fik klippet tungebåndet to gange i Danmark. Til sidst tog de turen til Holland, hvor de både fik klippet læbebåndet og et dybere klip i tungebåndet.
- Jeg ville ønske, at det var noget, man ville gå mere op i herhjemme. Mere hjælp og guidning kunne måske have ført til, at det stramme tungebånd var blevet opdaget før, siger hun.
Du kan læse mere om Signe Danielse kamp for at komme til at amme Alfred i webdokken herunder: