Flere evakueret efter brand
En mand er anholdt for at sætte ild til en lejlighed i Århus. Opgangens beboere måtte evakueres.
1. sep 2010, kl. 09:53
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi har anholdt en 50-årig mand, der mistænkes for at have sat ild til en lejlighed i Langelandsgade i det centrale Århus.
Meldingen om branden kom lidt efter klokken et natten til onsdag. Politi og brandvæsen rykkede ud og måtte i en periode evakuere opgangens beboere. Ingen kom dog til skade i branden.
Politiets indledende undersøgelser af brandstedet tydede på, at branden var påsat. Og klokken halv to blev den 50-årig mand anholdt. Ifølge politiet har han "tilknytning til gerningsstedet", men man ønsker ikke at oplyse på hvilken måde.
Den 50-årige mand fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Århus.