Flere enlige fædre i Østjylland
Børnene flytter i højere grad med far, når forældre i Østjylland går fra hinanden. Tallene vil stige, mener fremtidsforsker.
Når skilsmissen rammer, flytter børn nu i højere grad med deres far.
I de seneste ti år har antallet af alene-fædre været stødt stigende på landplan, men især i Østjylland er stigningen markant.
Her er antallet af enlige fædre steget med 44 procent over en ti-årig periode, hvilket betyder, at der nu er 2.631 alene-fædre i de østjyske kommuner. Det oplyser DR Østjylland.
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl giver følgende vurdering af udviklingen:
- I Østjylland er der mange veluddannede unge mænd, der får børn, og det er tit i de veluddannede miljøer, vi ser tendenserne først. Desuden er de der veluddannede mænd ressourcestærke, så det kunne forklare de høje tal fra Østjylland. Det er en tendens, der vil brede sig, siger Anne-Marie Dahl til DR Østjylland.
Der er omkring 20.000 enlige fædre på landsplan, og det er en stigning på 5.000 over en ti-årig periode.