Flere enlige bliver mødre
Flere enlige og lesbiske kvinder i Århus vælger at blive mødre. Siden årsskiftet har det været tilladt at inseminere kvinderne.
4. okt 2007, kl. 12:35
Mere end 30 dage gammel
Flere enlige kvinder og lesbiske vælger at blive mødre i Århus.
På privat-hospitalet Ciconia i Århus er omkring halvdelen af de kvinder, der bliver insemineret nu enlige kvinder eller lesbiske.
Det skyldes, at det siden 1. januar har været tilladt for læger at inseminere enlige og lesbiske, og nu er der altså et sandt babyboom på vej hos denne gruppe.
- Der er mange, der har forberedt sig på, at loven ville blive ændret, så vi har fået mange, der kommer og vil have den ydelse hos os, siger, Karsten Petersen, cheflæge på Ciconia i Århus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Tendensen bekræftes af flere andre klinikker.