Flere busser, færre køer

SF Ungdom var på gaden klædt ud som køer

01:52

1 af 2

Muhkøer i morgentrafikken.

Torsdag morgen mødte der morgentrafikanterne ved Skolebakken i Aarhus et lidt anderledes syn end normalt.

SF Ungdom Aarhus var nemlig på gaden klædt ud som køer, og med sig havde de et budskab.

De vil have bilisterne til at cyklen eller busserne og lade bilerne stå.

- Det er fordi, vi synes, at Aarhus skal være en grønnere by, og hvis vi vil have folk til at gå fra at tage bilen til at tage bussen, så er vi nødt til at have flere busser, fordi det er et problem, at der er rigtig mange, som oplever, at når de venter på bussen, så kører den forbi, fordi der ikke er plads i bussen, siger Astrid Aller, er formand for SF Ungdom i Aarhus.

Ved at være klædt ud som køer vil SF Ungdom vise trafikanterne en anden form for køer, end dem de normalt oplever i trafikken.

- Det er vigtigt, at Aarhus er med til at tage ansvar for de klimaforandringer vi ser i hele verden i stedet for at vi hopper med på bølgen af alt for mange biler, siger Astrid Aller.

Du kan se mere fra dagens aktion og høre interviewet med Astrid Aller i videoen øverst på siden.