Flere brevstemmer end sidst
Aarhus Kommune har registreret en stigning i antallet af brevstemmer, sammenlignet med seneste folketingsvalg
16. jun 2015, kl. 20:47
Mere end 30 dage gammel
Der har været stor forhåndsinteresse for at sætte kryds ved folketingsvalget i Aarhus Kommune.
Det oplyser borgerservicechef Lene Hartig Danielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- De foreløbige optællinger viser, at der er flere end 20.000, der har brevstemt i Aarhus Kommune, siger Lene Hartig Danielsen.
Muligheden for at brevstemme lukkede i dag, tirsdag, og nu er de sidste stemmer ved at blive talt sammen.
Men allerede nu kan det altså konkluderes, at der har været flere brevstemmer i Aarhus Kommune end ved folketingsvalget i 2011. Her var der omkring 18.000 mennesker, der benyttede sig af muligheden.