Flere bliver taget for narkokørsel: Ny test har gjort stor forskel

Østjyllands Politi afslørede 678 bilister med hårde stoffer i blodet 2016. Det er dobbelt så mange som i 2010. En særlig narkotest har fået flere i fælden

02:14

Det er blevet sværere for bilister med narko i blodet at gemme sig bag rattet. Siden 2014 har Østjyllands Politi brugt et narkometer til at afsløre langt flere narkopåvirkede bilister end tidligere.

Med spyt på noget, der kan minde om en vatpind, kan det såkaldte narkometer afgøre, om en bilist er påvirket af stoffer.

- Det har gjort det meget lettere, fordi vi kan screene nogle flere mennesker, fortæller Jeppe James Olsen, der er leder af færdselsafdelingen og vicepolitikommissær hos Østjyllands Politi. 

Antallet af bilister, der bliver testet positiv for narko i blodet er steget markant. I 2010 var antallet 303 bilister i Østjyllands Politikreds. Sidste år toppede det med 678 positive test, og i år har politiet allerede taget 427 bilister med narko i blodet.

Tidligere var det svært at bevise hårde stoffer i blodet. Hvis blanke øjne hos en bilist ikke bliver afsløret med høj promille i alkometeret, kommer narkometeret nu flere gange til undsætning.

Læs også Sprit- og narkobilist standset med steakknive i handskerummet

Det transportable værktøj afgør langt hurtigere end tidligere, om der er stoffer i blodet.  En bilist bliver testet for flere forskellige slags stoffer. Og så længe Østjyllands Politi har succes med at fange påvirkede bilister, fortsætter de kampen.

- Vi vil gerne fortsætte med relativt høje kontroltryk, fordi vi gerne vil tage så mange som muligt af præventive årsager, siger Jeppe James Olsen.

Vestjylland mærker samme succes

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter samme tendens. Vicepolitiinspektør Henrik Glintborg fortæller, at antallet af bilister, der bliver taget i at køre narkopåvirket, er eksploderet.

Læs også Den støjer for meget: Borgere er utilfredse med motorvej

Ikke fordi jyderne tager flere stoffer, men fordi politiets metoder til at spotte narkobilisterne og teste dem er blevet bedre. Her udnytter man desuden lokalbetjentenes kendskab til befolkningen.

De redskaber, vi har i dag, har gjort en enorm forskel.

Henrik Glintborg, vicepolitiinspektør

- Hvis vi ser én i byen fredag i Silkeborg, der bliver taget med amfetamin på sig – og vi så ser ham køre bil om mandagen, jamen, så stopper vi og tester og udnytter, at vi i store træk kender ’vores lus på travet’, fortæller Henrik Glintborg, der forudser, at inden for ganske kort tid vil der blive taget flere narkopåvirkede bilister end spirituspåvirkede.

- De redskaber, vi har i dag, har gjort en enorm forskel – og befolkningen er nok også først nu ved at blive klar over den overhængende risiko for at blive opdaget, siger han.