Flere blå blink på vejene

Dansk Autohjælp har brudt 40 års Falck-monopol. Firmaet har netop fået tilladelse til at køre med blå blink.

Gennembrud for firmaet Dansk Autohjælp fra Århus. De har nu fået lov til at køre med blå blink når de kører ud på en udrykning. Det er Rigspolitiet der af sikkerhedshensyn har vurderet at Dansk Autohjælps vogne kan udstyres med de blå blink, og det er et brud med 40 års monopol for Falck.

Dansk Autohjælps direktør er tilfreds og siger at det er et afgørende skridt henimod større sikkerhed for selskabets medarbejdere. Dansk Autohjælp rykker ud omkring 200.000 gange om året.