Flere asbest-fund på folkeskoler

Listen over folkeskoler med farlige asbestpladser stiger. I dag blev der føjet yderligere fire skoler til listen.

Antallet af østjyske folkeskoler, hvor der er fundet ødelagte asbestpladser, stiger fortsat.

Senest er der fundet flere ødelagte og dermed farlige asbestplader på Tranebjerg Skole på Samsø. Der er også fundet ødelagte plader på både Molsskolen i Knebel og på Kolind Skole i Syddjurs Kommune. Desuden er der fundet asbestplader på Skovbakkeskolen i Odder.

I forvejen er der konstateret farlige asbestplader på Stilling Skole, Veng Fællesskole, Hundslund Centralskole, Rougsøskolen, Vellev Skole, Korsholm Skole og i idrætshallen ved Morten Børup Skolen i Skanderborg.

En af årsagerne til. at der bliver fundet stadig flere tilfælde med asbest i Østjylland. er, at kommunerne nu har hyret eksperter til at undersøge de kommunale institutioner. Blandt andet i Favrskov Kommune, hvor flere end 50 institutioner nu skal undersøges.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.