Flere anmeldelser om hærværk

Politiet i Silkeborg har fået yderligere 10 anmeldelser fra borgere i Them om natligt hærværk i weekenden.

Det bringer antallet af hærværksanmeldelser op på i alt 23. Alle episoderne fandt sted natten til fredag.

De sidst tilkomne anmeldelser vedrører fire hærværksforhold på Kærmindevej, nemlig en bil der er ridset, to postkasser der er sparket eller slået i stykker samt en trailer der er punkteret.

En beboer på Toftegårdsparken har meldt sin bil ridset, en beboer på Højagervej har fået sin postkasse sparket i stykker og en anden har fået ridset sin bil, på Præstemarken er det gået ud over to trailere, som har fået stukket en kniv i dækkene, og på Løvsvinget er der lavet en dyb ridse i en bil.