Flensted-Jensen sygemeldt
Den tidligere amtsborgmester og nuværende S-gruppeformand i regionsrådet har sygemeldt sig - angiveligt på grund af for højt blodtryk.
18. jun 2008, kl. 08:15
Mere end 30 dage gammel
Socialdemokraternes gruppeformand i regionsrådet i Region Midtjylland, Johannes Flensted-Jensen, har sygemeldt sig af helbredsmæssige årsager.
Ifølge Århus Stiftstidende har den tidligere amtsborgmester i Århus Amt gennem foråret haft problemer med for højt blodtryk, og han har i perioder droslet en smule ned for sit politiske arbejde. Han har dog undgået en sygemelding indtil nu.
Til onsdagens regionsrådsmøde vil hans stedfortræder, Merete Villsen, blive indkaldt.